Kropslige oplevelser ved alternativ behandling – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forskningsgruppe vedrørende Alternativ Behandling > Undersøgelser > Kropslige oplevelser v...

Kropslige oplevelser ved alternativ behandling

En sociologisk undersøgelse af oplevede virkninger ved akupunktur, zoneterapi eller meditation (læs specifikt om "Forskningsprojekt om oplevelser ved CD-formidlet Mindfulness meditation").

Projektets formål og forskningsspørgsmål

Formål: at undersøge klienters kropslige oplevelser ved alternative behandlingsforløb. Indenfor akupunktur, zoneterapi og meditation, tre af de mest udbredte alternative behandlingsformer i DK, er ’vellykkede’ behandlingsforløb undersøgt med henblik på fra et klientperspektiv at få beskrevet, hvorledes de enkelte behandlinger og behandlingsforløb opleves at virke. Undersøgelsen har skullet bidrage til en forståelse af, hvad der får folk til at opsøge alternative behandlingsformer.


Redegørelse for projektets forløb og resultater

Metodisk og teoretisk grundlag

Projektformålet har været styrende for valget af et spektrum af kvalitative forskningsmetoder. Klienternes umiddelbare beskrivelser og oplevelser af behandlingerne blev belyst ved hjælp af kvalitative, dybdegående forskningsinterview. For at opnå indsigt i de udvalgte klienters behandlingssituation var forskerne tilstedeværende under behandlingerne. Derudover skrev både klienter og behandlere dagbøger mellem hver behandlingsgang, hvilket gav indsigt i det samlede behandlingsforløb, inklusive forløb imellem de observerede behandlinger.

I bestræbelsen på at få bredde i klienterfaringerne er søgt variation med hensyn til:

  • Arten af behandlingsform (behandling ved indirekte berøring (akupunktur), direkte berøring (zoneterapi) hhv. kognitive teknikker (mindfulness meditation))
  • Anledningen til at opsøge alternativ behandling (bredt spektrum af sygdomme / lidelser / problemer / udfordringer)
  • Klienternes alder, køn, uddannelse og erhverv

Repræsentanter fra hver af de tre behandlingsformer - og blandt de af Sundhedsstyrelsen registrede alternative behandlere (RAB’er) - har inden for hver behandlingsform udvalgt op til fem registrerede behandlere i hovedstadsområdet. Et problemorienteret udvalg af klienter er sikret ved, at disse repræsentanter og de udvalgte behandlere i fællesskab med forskergruppen har udstukket udvælgelseskriterier blandt voksne, dansktalende klienter, der af eget initiativ har opsøgt behandlerne. Kriterierne har bl.a. haft til formål at sikre variation i undersøgelsespopulationen på i alt min. 15 klienter fra hver behandlingsform samt sikre, at klienterne ikke samtidig med det indledte behandlingsforløb eller indenfor det seneste år har været i andre alternative behandlingsforløb (de rapporterede oplevelser skulle være relateret til det af forskerne fulgte behandlingsforløb).

Empiri-indsamlingen er foretaget i 2006-07 i et samarbejde mellem forskningsass. Matilde Høybye-Mortensen, lektor, ph.d. Reinhard Stelter (Institut for Idræt, KU), adjunkt, ph.d. Charlotte Baarts (Sociologisk Institut (SI), KU), lektor, ph.d. Inge Kryger Pedersen (SI, KU). 46 klienter er hver fulgt over seks behandlinger /i meditation: kursusgange og interviewet tre gange, ved henholdsvis anden, fjerde og sjette behandling/kursusgang, i alt 138 interviews. Interviewene har varet fra 20 til 90 min. og er som regel foretaget umiddelbart efter behandlingen i klinikken. De er suppleret af observationer af anden og fjerde behandling/kursusgang, i alt 92 observationer, for at give forskerne indblik i den praktiske behandling, i klientens reaktioner under behandlingen samt i, hvad der gives af råd og vejledning som en del af behandlingsformen. Endvidere er klienterne og behandlerne blevet bedt om at skrive dagbøger mellem behandlingerne, og klienterne har under det andet interview udfyldt et spørgeskema med oplysninger om køn, alder, familie, uddannelse, erhverv samt anledning til at opsøge alternativ behandling.

Interviewene er udført ud fra semi-strukturerede interviewguides (med variationer fra første til andet til tredje interview), hvor spørgsmålene bl.a. er styrede af Gendlins begreb om ’felt experiences’ (Gendlin 1997). Projektet omfatter analyse af interviewdata (med anvendelse af Nvivo software). De kvalitative analyser har også haft til formål at være faciliterende for evt. efterfølgende kvantitative undersøgelser (Brannen 1992; Bryman 1988) i udviklingen og valideringen af spørgeskemaundersøgelser om oplevede virkninger af alternativ behandling.

Fænomenologisk kropssociologi og situationel sygdomsteori (Gannik 2005) danner teoretisk ramme for analyserne. En tilgang, der giver mulighed for indsigter i erfaringer, som er uudforskede og derfor mangler veletableret terminologi (Merleau-Ponty 1962; Leder 1990; Csordas 1994; Crossley 1995).

Fund (i stikordsform)

Motiver:

Optimere kroppens egne ressourcer

  • Opnåelse af kropslig balance
  • Mobilisere en selvhelende krop
  • Undgå ekstern intervention, fx medicin og kirurgiske indgreb
  • Egne processer kan ikke skade
  • Ikke kun for at blive rask
  • Forkælelse
  • Velbefindende generelt
  • Forebyggelse af fremtidig sygdom
  • Øget sundhedsfokus (kost, motion, afslapning)

Generel opfattelse blandt klienterne: Behandlingerne er enten ’neutralt’ virkende – eller forbedrende. ”Det kan ikke skade!”, som mange siger. Man kommer mere ”i balance”, bliver ”mere hel”, mobiliserer kroppen som ”selvheler” – undgår ekstern påvirkning, i form af fx medicin el. kirurgiske indgreb. Og mange ser jævnlige behandlinger som et forebyggelses-(og forkælelses- (gøre noget for sig selv))projekt.


Hvorfor er interessen for (komplementær og) alternativ behandling voksende?

  • Pragmatiske overvejelser blandt brugerne:
  • Sygdomme, lidelser o. lign. er udtryk for årsagskompleks à kombinere behandlingsformer;
  • Virker det på nogen, virker det måske også på mig;
  • Så har jeg gjort noget / hvad jeg kunne;
  • Der er ingen risiko ved alternativ behandling.
  • Ønske om forståelse af selv og krop:
  • Åndelighed og holisme frem for apparatfejl;
  • Krop og bevidsthed er noget, man kan forandre og ‘gå på opdagelse i’;
  • Omsorg for og opmærksomhed på kroppen;
  • Møder forståelse, tid, lytten og opmærksomhed hos behandleren.

’Samtidsdiagnostisk’:

  • Alternativ behandling er en sundhedsstrategi som fx kost og motion;
  • Alternativ behandling udgør en ’helgardering’ (årsagskompleks à flere behandlingsmetoder);
  • Klienten er forbruger;
  • Alternativ behandling er udtryk for selv-ansvarlighed i f.t sundhed;
  • Alternativ behandling er udtryk for selvomsorg;
  • Alternativ behandling fremmer følelse af kontrol;
  • Klienten bruger alternativ behandling til at ’forme’ sig selv (krops- og identitetsskabende).

Sammenfattende:

Klientopfattelse af, at der er forskellige årsager til en og samme sygdom, lidelse m.v. -> ræson i at anvende forsk. metoder. “Trække på det hele”; “Det skader i hvert fald ikke”; Helgardering.

  • Klienten som forbruger korresponderer med forestillinger i andre behandlingssystemer, også det offentlige.
  • At opsøge alternativ behandling implicerer ikke nødvendigvis helbredelse eller smertelindring, men kan også ses som udtryk for individuel ansvarlighed overfor eget velbefindende. Vil vide med sig selv – og gøre opmærksom på over for andre: at man har prøvet alt.
  • Anvendelsen af alternativ behandling er tæt knyttet til identitets-spørgsmål og ikke kun til brug og virkninger af behandlingsformen.
  • Ændrede opfattelser af krop som biologi til krop som kultur (kan dyrkes, forandres) skaber opmærksomhed på flere behandlingsformer.
  • Perspektivet om bemestring af kroppen reflekterer en generel tendens i vestlige samfund mod at udøve individuel kontrol og ansvarlighed.
  • Samt en tendens til at realisere sig selv ved at ’gå på opdagelse’ i og forme krop og bevidsthed - prøver grænser af.

Formidling

Peer-reviewede artikler:

Baarts, C.: Stuck in the Middle: Research Ethics caught between Science and Politics. Qualitative Research (forthcoming, 2010).

Paterson, C., Baarts, C., Launsø, L., Verhoef, M.: Evaluating complex health interventions: a critical analysis of the ‘outcomes’ concept, BMC Complementary and Alternative Medicine (in review).

Baarts, C. & Pedersen, I. Kryger: Derivative Benefits – Exploring the Body through Alternative and Complementary Medicine. Sociology of Health and Illness 31 (5) (forthcoming, 2009).

Pedersen, I. Kryger: I grænselandet mellem optimering og helbredelse. Alternativ behandling som medicinsk forbedringsteknologi Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, nr. 11 (forthcoming, 2009)

Pedersen, I. Kryger & Baarts, C.: Managing Risks: The Construction of Expertise in the Encounter between Practitioners and Users of Complementary and Alternative Medicine (CAM) (under udarbejdelse)

Stelter, R. (2009). Qualitative Research Interviewing. In: Liu, J. (ed.) Methodology of Qualitative Research in Evidence-based Traditional Chinese Medicine [in Chinese: 基于经验的心身固着式定性访谈](pp. 65-76). Beijing: People's Health Publishing House.

Stelter, R. (2009). Experiencing mindfulness meditation - a client narrative perspective. International Journal of Qualitative Studies on Health and Well-Being 4, 3, 145-158. DOI: 10.1080/17482620903013908

Stelter, R. (2010). Experience-based and body-anchored qualitative interviewing. Qualitative Health Research , XX(X), 10 March. s. 1-9, electronic preprint: DOI: 10.1177/1049732310364624

Bøger

Pedersen, I. Kryger, Høybye-Mortensen, M., Baarts, C., Stelter, R. : Kampen med kroppen. Sundhedsstrategier blandt brugere af alternativ behandling (under udarbejdelse)

Bogkapitler

Baarts, C.: Autoethnography – exploring the researcher’s self in CAM. Methodology of Qualitative Research in Evidence based Traditional Chinese Medicine. Beijing: People’s Health Publishing House (forthcoming, 2009).

Stelter, R.: Qualitative Interviews. Methodology of Qualitative Research in Evidence based Traditional Chinese Medicine. Beijing: People’s Health Publishing House (forthcoming, 2009).

Stelter, R.: Learning in the light of the first-person approach. In T. S. S. Schilhab, M. Juelskjær & T. Moser (eds.). The learning body. Copenhagen: Danish University School of Education Press, 2008, pp. 45-65.

Stelter, R.: Approaches to enhance body-anchored learning. In T. S. S. Schilhab, M. Juelskjær & T. Moser (eds.). The learning body. Copenhagen: Danish University School of Education Press, 2008, pp. 215-232.

Kongres-papers

Pedersen, I. Kryger and Baarts, C.: Body Talk: Experiencing the body in alternative medicine, 8th Conference of the European Sociological Association, Glasgow, UK, sep. 07

Pedersen, I. Kryger: Creating Body and Health: Trust and Expertise in Complementary and Alternative Medicine (CAM), Nordisk Sociologkongres, Århus, aug. 08

Baarts, C.: Managing Risks: The Construction of Expertise in the Encounter between Practitioners and Users of Complementary and Alternative Medicine (CAM), SCARR (Social Contexts and Responses to Risk, CASS, Beijing Normal University, China, april 09

Pedersen, I. Kryger ”You are free from unwanted side-effects”: Alternative medicine acknowledged as a no-risk health regime. SCARR (Social Contexts and Responses to Risk, CASS, Beijing Normal University, China, april 09

Pedersen, I. Kryger: In the Borderland between Optimization and Healing: Alternative Medicine seen in the Perspective of Medical Enhancement Technologies. The Annual Meeting, ASA (American Sociological Association), San Francisco, August 8-11, 2009

Populær formidling

Artikler:

Stelter, R. (2007). Mindfulness i et kropsårvågenheds perspektiv. Se: http://www.idrottsforum.org/articles/stelter/stelter070606.html

Foredrag:

Baarts, C. & Pedersen, I. Kryger. ”Sundhedsstrategier blandt brugere af alternativ behandling". Sundhedstjenesteforskningsseminarer, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, november 2008

Pedersen, I. Kryger & Baarts, C.:Alternativ behandling - ikke kun for at blive rask. MØD VIDENSKABEN, Politiken og Københavns Universitet, november 2007

Stelter, R. & Pedersen, I. Kryger: Kropslige oplevelser ved alternativ behandling, ViFAB, Aarhus Universitet, november 2007.