Presse – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forskningsgruppe vedrørende Alternativ Behandling > Presse

Presse

Nedenfor kan du læse en kortfattet beskrivelse af det tre-årige forskningsprojekt, samt kopier af avisartikler om forskningen:

(1) Om forskningsprojektet

(2) Pressemeddelelse

(3) Politiken 6.11.2005 "Alternative kure kulegraves"

(4) Information 7.4.2006 "Effekten af det alternative"

(5) Universitetsavisen nr 17.2005 "Alternativ behandling under forskerlup"

(6) Berlingske Tidende 8/4 2006 "Meditation under forskerlup"

(7) Information 11-12.11.2006 "En alternativ verden"


(1) Det tværvidenskabelige forskningsprojekt om alternativ behandling

En gruppe forskere er gået sammen for at undersøge, om zoneterapi, akupunktur og meditation virker på udbredte sygdomme som kræft og sclerose. Det er første gang på universitetsniveau, at virkningen af alternativ behandling undersøges. Undersøgelserne laves i samarbejde med erfarne behandlere der udpeger de optimale betingelser vedrørende antal behandlinger og behandlingernes udførelse. Leder af projektet, Bo Jacobsen, fortæller at man er kommet godt fra start: "Der er lavet en samarbejdskontrakt, som er gensidigt forpligtende. Vi forskere har ret til at afgøre, hvordan og hvornår resultaterne skal offentliggøres. Men de alternative behandlere står for selve behandlingerne og har fuld ret til at indrette sig præcis, som det foregår hjemme i deres egne klinikker til daglig«. Forskergruppen, som består af læger, psykologer, sociologer, en økonom, samt forskere fra idræt, filosofi og folkesundhedsvidenskab, er startet op med en bevilling på 4,8 millioner kr. fra det statslige ViFAB (Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling), der har udvalgt forskergruppen fra Københavns Universitet efter konkurrence med 25 andre forskergrupper. Der er kommet flere bevillinger til siden, men der søges løbende om bevillinger til at supplere forskningsmidlerne, dels for at kunne lave undersøgelserne endnu bedre (f eks få råd til at lade flere patienter indgå i de igangværende undersøgelser hvilket styrker undersøgelsesresultaternes værdi), og dels for at få mulighed for at kunne opstarte nye undersøgelser med andre behandlingsformer.

Der er igangsat en større grundlæggende undersøgelse (både teoretisk og empirisk) af de tre udvalgte behandlingsformer, samt tre studier af deres effekt på hhv udvikling af livmoderhalskræft, kemo-bivirkninger ved brystkræft og på sclerose. Her følger beskrivelser af de enkelte forsøg:

Teoretiske og empiriske studier af de tre behandlingsformer

  • Dybdegående interview-analyser med behandlede om virkningerne i de tre
    behandlingsformer. Undersøgelsen vil munde ud i udviklingen af spørgeskemaer til effektmåling af akupunktur, zoneterapi eller meditation
  • Begreber indenfor konventionel og alternativ behandling. Kan effekt af alternativ og konventionel behandling vurderes ud fra de samme kriterier?
  • PNI-teorien (PNI= Psyko-Neuro-Immunologi), om alternativ behandlings effekt på immunsystemet.
  • Analyser af blodprøver i henhold til PNI-teorien (se ovenfor)
  • Alternativ behandling og placebo. Hvad er placebo indenfor alternativ behandling?

Brystkræft og behandling med akupunktur eller zoneterapi:

Kan akupunktur eller zoneterapi nedsætte intensiteten af kvalme og opkastninger? Forsøgspersonerne er brystkræftpatienter som behandles med kemoterapi og bivirkningsmedicin efter den onkologiske afdelings sædvanlige procedurer. Ved lodtrækning bestemmes det om patienterne skal have zoneterapi, akupunktur eller ingen alternativ behandling, og sidstnævnte gruppe udgør en kontrolgruppe. Målet er at undersøge om et antal akupunktur- eller zoneterapibehandlinger, givet i perioderne mellem de kemoterapeutiske behandlinger, kan mindske intensiteten af kvalme og opkastninger. Ligeledes undersøges, om de to alternative behandlingsformer kan forbedre den enkelte kvindes psykologiske og fysiske velbefindende, samt hendes evne til at mestre sygdommen og ændre sundhedsadfærd.

99 kvinder inkluderes i undersøgelsen: 33 i akupunktur-, 33 i zoneterapi- og 33 i kontrolgruppen. Akupunkturgruppen modtager i perioden før hver omgang kemoterapi stimulation af akupunkturpunkterne P6 og ST36 alene eller i kombination med andre punkter. Zoneterapigruppen modtager behandling før hver omgang kemoterapi og patienterne stimuleres på de punkter, som må antages at kunne nedsætte kvalme og opkastning. Resultaterne vil blive analyseret ud fra forsøgspersonernes besvarelser af forskellige meget anerkendte og specifikke spørgeskemaer til at måle psykologisk og fysisk velbefindende, sundhedsadfærd, angst, depression, vrede, træthed, energi, mestring af sygdommen, opkast og kvalme intensitet, samt sundhedsøkonomiske forhold.

Livmoderhalskræft og behandling med meditation eller zoneterapi

Projektet har til formål, at undersøge om forstadier til livmoderhalskræft kan forsvinde, eller om man kan reducere den videre kræftudvikling, ved at benytte zoneterapi eller mindfulness meditation. Desuden undersøges det, om de nævnte behandlingsformer har en effekt på livskvaliteten hos de kvinder der får konstateret forstadier til livmoderhalskræft. I alt 300 forsøgsdeltagerne udvælges via den landsdækkende screening for livmoderhalskræft og kontaktes via de praktiserende læger i hovedstadsområdet. Ved lodtrækning placeres de til behandling med hhv gruppemeditation, individuel meditation (med hjælp fra CD eller kassettebånd) eller ingen behandling. Forsøgspersonerne vil modtage et antal behandlinger gennem 6 måneder. Der laves derudover et pilotforsøg med zoneterapi på 25 patienter med samme diagnose. Resultaterne vil blive analyseret ud fra deres besvarelser af gennemprøvede spørgeskemaer til måling af kvindernes psykosociale tilstand, og der vil blive taget vævsprøver der kan påvise celleforandringernes udvikling, samt blodprøver til måling af stress.

En sammenlignende undersøgelse af et konventionelt behandlingstilbud og supplement med alternative behandlingsformer på sclerosecentre

Her ønsker vi at undersøge effekten af et samlet bredspektret tilbud om integreret behandling til sclerosepatienter, hvor patienterne får mulighed for flere samtidige behandlinger under et selvvalgsprincip. Effekterne sammenholdes med en konventionelt behandlet sammenligningsgruppe. Undersøgelsen har som ambition at indfange, beskrive og vurdere den daglige komplekse behandlingsvirkelighed i en helhedsbeskrivelse. Udover muligheden for at vælge akupunktur og zoneterapi indgår kraniosakral-massage, klassisk homøopati samt ernæringsterapi. Formålet med projektet som helhed er: (i) At sondere mulighederne for at forbedre behandlingsresultaterne for sclerosepatienter. (ii) At udvikle en brobygningsmodel for samarbejdet mellem etablerede og alternative behandlere for sclerosepatienter.(iii) At undersøge hvorvidt den integrerede behandling fører til ændringer i patienternes immunsystem.


(2) Pressemeddelse

Ny forskning: Virker alternativ behandling?

Knap en million danskere benytter sig årligt af alternativ behandling uden at have sikkerhed for, om det virker. Forskere ved Københavns Universitet går nu i gang med at undersøge effekten af alternativ behandling. Det er første gang dette emne tages alvorligt på universiteterne.

En gruppe forskere ved Københavns Universitet går nu sammen for at undersøge, om zoneterapi, akupunktur og meditation virker på udbredte sygdomme som kræft og sclerose. Det er første gang på universitetsniveau, at virkningen af alternativ behandling skal undersøges.

Forskergruppen, som består af læger, psykologer, sociologer, en økonom, samt forskere fra idræt, filosofi og folkesundhedsvidenskab, har netop fået en bevilling på 5,1 millioner kr. Midlerne kommer overvejende fra det statslige ViFAB (Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling), der har udvalgt forskergruppen fra Københavns Universitet efter konkurrence med 25 andre forskergrupper.

Psykologer og sociologer skal lave interview- og spørgeskemaundersøgelser med både patienter og behandlere. Disse undersøgelser skal blandt andet klarlægge, hvordan patienterne har det efter en behandling. Samtidig skal lægerne blandt andet analysere blodprøver, for at se effekten på immunsystemet.

"Danskerne bruger årligt 2-3 milliarder kroner på alternativ behandling. Penge som bliver brugt uden sikkerhed for, at det virker. Det er beskæmmende, at forskningssystemet ikke tidligere har følt sig kaldet til at undersøge om borgerne får noget ud af de mange penge" siger professor Bo Jacobsen fra Sociologisk Institut. Bo Jacobsen skal lede forskergruppen, som forventer at afslutte projektet om tre år.

"Vi håber med dette projekt at kunne starte en tradition for videnskabelige, kontrollerede forsøg med alternativ behandling" siger professor Bo Jacobsen.

Der bruges årligt 575 kr. pr. patient til forskning i etablerede behandlingsformer og kun 1,13 kr. pr. patient til forskning i alternativ behandling.

Kontakt:Professor, dr.phil. Bo Jacobsen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Telefon: 35 32 32 89 E-mail: bojac@sociology.ku.dk  


(3) Politiken d 6.11.2005, af Kaare Skovmand

Alternative kure kulegraves

For første gang skal virkningen af alternativ behandling undersøges på universitetsniveau i Danmark. Det er zoneterapi, akupunktur og meditation, der kommer under luppen.

Der bruges årligt 575 kr. per patient til forskning i etablerede behandlingsformer og 1,13 kr. per patient til forskning i alternativ behandling.

Nu indledes en teoretisk undersøgelse af grundlaget for zoneterapi, akupunktur og meditation samt tre studier af deres effekt på livmoderhalskræft, kemobivirkninger ved brystkræft og sklerose.

Knap en million danskere benytter sig årligt af alternativ behandling uden at have sikkerhed for, om det virker.

Men nu skal der for alvor gang i undersøgelsen af de alternative behandlingsformer, som for første gang tages alvorligt på universitetsniveau.

»Danskerne bruger årligt to-tre milliarder kroner på alternativ behandling. Det er mærkeligt men også beskæmmende, at forskningssystemet ikke tidligere har følt sig kaldet til at undersøge, om borgerne får noget ud af de mange penge«, siger professor Bo Jacobsen fra Københavns Universitet og Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut.

Tre former undersøges

Med en bevilling på godt fem mio. kr. i ryggen går en gruppe forskere fra Københavns Universitet nu sammen for at undersøge virkningen af tre af de mest udbredte alternative behandlingsformer - zoneterapi, akupunktur og meditation.

»Vi har valgt at undersøge disse behandlingsformers virkning på kræft og sklerose. Det har vi gjort, fordi det er to meget alvorlige sygdomme, og fordi disse patienter hører til dem, der gør mest brug af alternative behandlinger«, siger Bo Jacobsen, som leder den nye forskergruppe.

Det treårige forskningsprojekt skal bl.a. undersøge, om meditation kan medvirke til, at forstadier til livmoderhalskræft forsvinder spontant, og om det kan reducere den videre udvikling af kræft.

»Flere internationale undersøgelser har vist, at mindfulness-meditation kan have en fin virkning mod angst og stress, og at det tilsyneladende kan styrke et menneskes immunforsvar. Det vil vi nu søge at få klarlagt«, siger Bo Jacobsen.

Brystkræftpatienter

Det nye projekt skal også undersøge, om man ved hjælp af akupunktur og zoneterapi kan mindske kvalme og opkastninger hos brystkræftpatienter i kemoterapi.

»Her interesserer vi os især for akupunktur, som i tidligere forsøg har vist sig at kunne afhjælpe kvalme. Hvis vores projekt viser, at det hjælper, ligger det ligefor at indføre det i hospitalsbehandlingen«, siger Bo Jacobsen.

I en ny forskningsklinik på det gamle københavnske kommunehospital har Bo Jacobsen samlet en tværfaglig gruppe af læger, psykologer, sociologer, en økonom samt forskere fra idræt, filosofi og folkesundhedsvidenskab.

Svært samarbejde

Forskerne skal samarbejde med tre grupper af alternative behandlere.

Tidligere forsøg på at kombinere den etablerede videnskab med den alternative er ikke faldet heldigt ud. Bl.a. led et forsøg med zoneterapi på Rigshospitalet et dramatisk skibbrud. Men Bo Jacobsen siger, at man er kommet godt fra start:

»Vi har lavet en samarbejdskontrakt, som er gensidigt forpligtende. Vi forskere har ret til at afgøre, hvordan og hvornår resultaterne skal offentliggøres. Men de alternative behandlere står for selve behandlingerne og har fuld ret til at indrette sig præcis, som det foregår hjemme i deres egne klinikker til daglig«.


(4) Effekten af det alternative (fra dagbladet Information)

Op mod halvdelen af den danske befolkning har benyttet sig af alternativ behandling. Der bruges syv milliarder kr. på forskning i konventionel medicin,men forskerholdet sidder med sølle 10 millioner kr. til det alternative medicin

UD AF KOSTESKABET

Mens der årligt forskes for 575 kr. pr patient i etablerede behandlingsformer, bruges der kun 1,13 kr. på forskning i alternativ medicin. For første gang skal et dansk videnskabeligt projekt undersøge effekt og virkning af zoneterapi, meditation og akupunktur

Syv milliarder. Det er det samlede beløb som den offentlige sundhedsvidenskabelige forskning og medicinalindustrien bruger om året på at udvikle ny konventionel medicin.

I 2003 bevilgede Folketinget 10 millioner kr. til Videnscenter for Alternativ Medicin.

En helt skæv fordeling, når man tager i betragtning, at 21 procent af samtlige danskere i 2002 havde besøgt en alternativ behandler, påpeger Ib Ravn i sin nye bog Forskning i sammenhænge, hvor han kritiserer forskerstanden for at gå mere op i publicering og pleje af egen karriere end at forske i ting, der vil gavne og forbedre livskvaliteten for borgerne.

Virkninger af den alternative medicin er aldrig undersøgt på universitetsniveau herhjemme. Men i disse dage skydes et tværfagligt forskningsprojekt i gang med titlen Effekter og virkningsmekanismer i alternativ behandling, hvor en gruppe læger, sociologer, psykologer, en økonom, samt forskere fra idræt, filosof og folkesundhedsvidenskab - alle fra Københavns Universitet - går sammen om at undersøge hvorvidt zoneterapi, akupunktur og meditation virker på udbredte sygdomme som kræft, gigt og sklerose.

10 millioner kroner har forskerne i ryggen, knap halvdelen fra den offentlige kasse. Patienterne i de to sygdomsgrupper er blandt de mennesker, der oftest benytter sig af alternative behandlinger.

Et marked til tre mia. kr.

"Op mod halvdelen af den danske befolkning har benyttet sig af alternativ behandling på et tidspunkt. Danskerne bruger årligt to til tre milliarder kr. til forskellige alternative behandlingsformer ud af deres private lommer. Men nogle af os mener, at de grundlæggende sygdoms- og sundhedsopfattelser i samfundet kunne trænge til en kulegravning. Vi vil undersøge videnskabeligt, om sygdom og sundhed kan forstås på flere måder, end det er almindeligt," siger professor Bo Jacobsen fra Sociologisk Institut og Amterne og Kommunernes Forskningsforskningsinstitut, der leder det tre-årige forskningsprojekt.

"I fremtiden vil folk blive ældre og ældre, og det er fuldstændig afgørende, hvordan helbredet bliver mellem 60 og 100 år. Hvis ikke samfundsøkonomien og velværet skal væltes over ende, så er det eneste fornuftige at udstyre folk med midler til at tage vare på deres eget helbred, så de kan gå mere aktivt ind i det, end det har været almindeligt tidligere," siger Bo Jacobsen.

Forskerne vil gerne forstå, hvad der sker i rummet mellem en patient og f.eks. en zoneterapeut, en akupunktør eller en meditationsinstruktør.

Man hører mange historier om, at alternative behandlingsformer virker på nogle mennesker og nogle gange med forbløffende styrke. Indtil videre har det bare været utrolig svært at belyse effekterne statistisk i store gennemsnitsundersøglser.

"Men hvis det nogle gange virker på nogle, hvad er det så, der sker i rummet mellem de to personer, og hvilke sygdoms- og sundhedsforståelser bliver aktiveret hos patienten? Hvis vi taler om zoneterapi eller akupunktur, så er det tryk under foden eller en nål i et bestemt punkt, det handler om. Men det kan også være, at den helhedsvirkning af de berøringer patienten udsættes for, måske virker beroligende," siger Bo Jacobsen.

Endelig kan det være den omsorg, der er forbundet med behandlingerne, der gør, at patienten føler sig vel modtaget og forstået. Behandlerens intuitive forståelse kommunikerer til patienten, hvad der er på spil hos vedkommende.

En form for psykisk omsorg eller interesse, der leder behandleren hen på en helhedsopfattelse af patienten og en mere intuitiv forståelse for, hvad der skal styrkes hos en patient.

Det kan være uhensigtsmæssige forhold i familien eller på arbejdet eller en hensygnet livsførelse, der fører til overdreven træthed.

Ud af rummet

En af de metoder, projektet vil benytte sig af, er meget detaljerede dybdeinterview med patienterne efter endt behandling eller meditation. Hvad har de erfaret af kropsfornemmelser, følelser, lettelser og forværrelser?

Forskerholdet har desuden tilknyttet en immunolog, der via blodprøver kan teste, om immunforsvaret forbedres af behandlingerne. International forskning har peget på, at meditationsformen mindfulness f.eks. kan virke mod angst og stress og styrke immunforsvaret i forhold til influenza.

Et lignende forsøg på at undersøge den alternative behandling med videnskabelige metoder på bl.a. Rigshospitalet er tidligere løbet ud i sandet. Derfor er der i dette projekt etableret en samarbejdskontrakt, som giver forskerne fuldt råderet over forskningsresultaterne.

Men forskerne vil også være nødt til at nærme sig feltet på en ny måde, eftersom nogle af behandlerne mener, at for meget observation kan ødelægge det, der sker i rummet, hvor behandler og patient befinder sig.

"Det er svært, men den videnskabelige kontrol skal være intakt, så vi må finde på nye måder at deltage på, f.eks. ved at bruge båndoptager eller video," siger Bo Jacobsen.

Ifølge Ib Ravn bruger amerikanerne 115 millioner statslige dollar (ca. 700 mia. kr.) årligt på at indsamle og forske i alternativ medicin. Karolinska Institutet i Stockholm tilbyder de vordende læger orienteringskurser i alternativ medicin, mens der i Storbritannien findes homøopatiske hospitaler og i Frankrig homøopatiske universiteter.

Forskningsprojektet har søgt støtte hos Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, uden held.

- Men når der bruges syv milliarder kroner på forskning i konventionel medicin, hvorfor sidder forskerholdet så med sølle 10 millioner, hvoraf kun halvdelen stammer fra det offentlige?

"Det har vi også spurgt os selv om. Mit gæt er, at vi har et meget veletableret medicinsystem, som der er utrolig meget godt at sige om, men som det ikke er lykkedes at indoptage alternative forståelsesmodeller i en udstrækning, så det bliver omsat til forskning," siger Bo Jacobsen diplomatisk.

Han håber på at få fast grund under fødderne med dette projekt og derfra gå videre til en systematisk afprøvning af alternative behandlingsformer.

mlt@information.dk


(5) Universitetsavisen nr 17.2005

Alternativ behandling under forskerlup
12/8/2005 - Af Morten Emmerik Wøldike

Stærkt forskningsmiljø

"Der er tale om et ambitiøst projekt som ikke blot omfatter en række særskilte videnskabelige undersøgelser, men også en mere langsigtet opbygning af et dansk forskningsmiljø og -tradition på området - et forskningsfelt som er under opbygning både herhjemme og i udlandet og som efterspørges i stigende grad".

Projektanbefalingen af Hanne Mollerup, formand for ViFABs bestyrelse

Danskerne bruger hvert år flere milliarder kroner på alternativ behandling, men stort set ingen forskning har dokumenteret hvad vi får ud af det. Et nyt forskningsprojekt af en tværvidenskabelig forskergruppe på KU skal give svaret

»Hvad får du ud af at gå til zoneterapi?,« lyder det udfordrende spørgsmål ofte når man diskuterer alternativ behandling.

Som en anden hedonist kan man fremhæve det velbehag det giver at få nusset fødderne. Men om zoneterapien styrker immunforsvaret så man undgår forkølelse og influenza i den kolde vintertid, er langt mere usikkert.

Vores usikkerhed om effekten af alternativ behandling er velbegrundet. Selv om danskerne hvert år bruger to-tre milliarder kroner på alternativ behandling, findes der næsten ingen forskning i Danmark der viser hvad borgerne får ud af de mange penge.

Mens der årligt anvendes 575 kroner per patient til forskning i de etablerede behandlingsformer, så bruges der kun 1,13 kroner per patient til forskning i alternativ behandling.

Dette misforhold er en af grundene til at der netop er startet et nyt forskningsprojekt der skal undersøge de tre udvalgte alternative behandlingsformer zoneterapi, akupunktur og meditation.

Forskningsprojektets hovedbevilling på 5,1 millioner kroner kommer fra det statslige Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling, ViFAB, der har udpeget en gruppe af forskere fra Københavns Universitet til at forestå projektet.

Professor på Sociologisk Institut Bo Jacobsen skal lede det nye forskningsprojekt der løber over de næste tre år.

»Næsten halvdelen af befolkningen har på et eller andet tidspunkt benyttet sig af alternativ behandling. Det er beskæmmende at der herhjemme stort set ikke forskes i om behandlingen virker.

Vores formål er at finde frem til hvad det er der virker hvis det virker, og hvad det er for nogle mekanismer som zoneterapi, akupunktur og meditation i givet fald virker igennem.

Desuden skal vi også på nogle afgrænsede områder inden for sygdommene kræft og sklerose undersøge om der er en virkning ved de tre behandleformer, og hvor stor den i givet fald er.«

Åben og kritisk interesse
Med deltagelse af både læger, sociologer, psykologer, filosoffer, idræts- og folkesundhedsforskere har forskergruppen en stærk tværvidenskabelig profil.

Ifølge Bo Jacobsen var det netop den faglige bredde der var udslagsgivende for at Københavns Universitet løb med forskningsprojektet blandt de 25 andre forskergrupper der havde lagt billet ind.

»Det er lykkedes at samle en række anerkendte KU-forskere fra flere forskellige fag til at integrere deres arbejde i en tværvidenskabelig helhed så der kan udrettes noget som ikke kan laves inden for enkeltfagene,« siger Bo Jacobsen.

Den tværvidenskabelige forskergruppe tæller blandt andet professor i anatomi Mogens Claesson, professor i sundhedspsykologi Peter Elsass, sundhedspsykolog Peter la Cour og idrætsforsker Reinhard Stelter. Desuden indgår også en del eksterne og et par udenlandske forskere.

En af forskningsprojektets store udfordringer bliver at få skabt et tillidsfuldt samarbejde med de tre rupper af alternative behandlere.

Der findes nemlig allerede flere eksempler på mislykkede kontakter mellem den etablerede videnskab og de alternative behandlere. Bo Jacobsen ser dog positivt på mulighederne for at få en konstruktiv dialog med behandlerne.

»Vi har lavet en samarbejdskontrakt der er gensidigt forpligtende og giver frihed til begge parter,« siger Bo Jacobsen der forsikrer at forskergruppen vil gå uforudindtaget ind i undersøgelsen af alternativ behandling.

De alternative behandlere slipper dog ikke for det kritiske blik der er en uundgåelig del af det videnskabelige arbejde.

»Forskergruppen går åbent og kritisk til sagen og lægger ikke noget bestemt grundsyn nedover emnet ud over at det er virkelig interessant at undersøge,« slutter Bo Jacobsen.

mwo@adm.ku.dk  


 

(6) Berlingske Tidende 8.4.2006

Meditation under forskerlup Af Marchen Jersild

Alternativt: Meditation vinder frem som stressforebyggende middel. Nu skal 600 kvinder i den hidtil største danske undersøgelse af alternative behandlingsformer være med til at klarlægge, om meditation, zoneterapi og akupunktur har nogen sundhedsgavnlig virkning.

Kan meditation styrke immunforsvaret og løfte humøret hos kvinder med forstadier til livmoderhalskræft, og kan akupunktur og zoneterapi lindre kemo-patienters ubehag? Det er hovedspørgsmålene i den første store danske undersøgelse af meditation, akupunktur og zoneterapi, der efter påske indledes med en interview-undersøgelse med 60 forsøgspersoner og en større effekt-undersøgelse af 600 kvinder senere på året.
»Vi ved, at en femtedel af den voksne danske befolkning hver år benytter sig af alternativ behandling, men vi ved forbavsende lidt om, hvorvidt det virker eller ej,« siger undersøgelsens leder, professor ved Københavns Universitet samt Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Bo Jacobsen. »I vores undersøgelse vil vi derfor forsøge at klarlægge, om meditation, akupunktur og zoneterapi har en sundhedsgavnlig effekt,« siger han.
Bo Jacobsen står i spidsen for et bredt sammensat hold af forskere, der med i alt ti mio. kr. i ryggen igennem de næste tre år skal undersøge de tre behandlingsformer.

Daglig meditation

I alt skal 600 kvinder deltage i forsøget, delt op i to grupper: Den ene gruppe, der skal meditere dagligt, består af 200 kvinder med forstadier til livmoderhalskræft, og den anden gruppe er på 200 kvinder, der er i kemoterapi som følge af brystkræft. Den ene halvdel af dem skal have akupunktur og den anden halvdel zoneterapi i et forsøg på at lindre de smerter og den kvalme, der er kemoterapiens bivirkninger.
Hertil kommer en kontrolgruppe på 200 kvinder, der ikke skal bruge nogle af de alternative behandlingsformer.

Den meditation, kvinderne skal praktisere, er den såkaldte Mindfulness meditation, en ikke-religiøs meditationsform, der træner den mediterende i at være til stede i nuet.
Mindfulness meditation, der har aspekter, der svarer til den buddhistiske zen-meditation, er en af de meditationsformer, der bliver stadig mere populære herhjemme, blandt andet som en stressforebyggende og koncentrationsfremmende metode inden for erhvervslivet.

Igennem det seneste år har Nokia tilbudt kurser i zen-meditation til sine medarbejdere, og virksomheden har oplevet en stigende interesse for kurserne:
»I starten var der en vis skepsis, men flere af vores medarbejdere har efter blot nogle ugers daglig meditation konstateret en målbar fysiologisk forbedring, blandt andet af deres blodtryk. Desuden giver flere af mine kolleger udtryk for, at de har fået et større overblik og mere ro, efter at de er begyndt at meditere,« siger personaledirektør i Nokia, Rune Andersson.


 

(7) Information 11-12.11.2006

Helbred: En alternativ verden. Af Rasmus Bo Sørensen

Engang blev man hånet af sin læge, hvis man tilstod at have prøvet alternativ behandling. Den tid er ved at være forbi. Med et langt sejt træk er befolkningen godt i gang med at tvinge et nyt sundhedsparadigme igennem. Over- alt i sundhedsvæsenet må man nu forholde sig til alternativ behandling, og på medicinstudierne er der tilbud om undervisning på vej.

A.B. Zoneterapi - akupunktur - healing, står der på skiltet uden for Frederikssundsvej 209A i Brønshøj. Indenfor i de beskedne kælderlokaler dufter det sødt af blomster fra æteriske massageolier. På en reol står to store lyserøde krystaller ved siden af stearinlys, Angel Cards, vitaminer, cremer og religiøse figurer af ler. Alt sammen noget, man kan købe, lige som man også kan købe cd'en med afspændingsmusik, der kører i baggrunden.
Ejeren Marianne Rosenqvist er godkendt af sundhedsstyrelsen som registreret alternativ behandler i zoneterapi og akupunktur, men har også healing, personlig meditation og genkaldelsesterapi på palletten. Og det er attraktive varer på et marked, som de senere år har vokset sig større og større.

I 2003 opsøgte hver femte voksne dansker en alternativ behandler, og dobbelt så mange, cirka 40 procent, har på et eller andet tidspunkt i deres liv brugt alternativ behandling, viser de seneste officielle tal.

Birgit Kristensen på 52 år er en af dem, der tæller med i statistikken. Hun har kræft og må i kemoterapi en gang hver tredje uge. Men lige før og lige efter hver behandling kigger hun forbi Marianne Rosenqvist i kælderen på Frederikssundsvej for at begrænse bivirkninger fra kemoterapien med akupunktur.
"Akupunkturen fjerner de værste gener, så jeg ikke har så meget kvalme og ikke er så svimmel," fortæller Birgit Kristensen, mens hun ligger på briksen i baglokalet med små tynde nåle stikkende ud fra kroppen.
En enkelt er placeret midt på hendes hårløse hoved. Hun fortsætter:
"Det er ikke troen, der flytter bjerge, det virker virkelig. Da Marianne havde ferie, måtte jeg for eksempel undvære akupunkturen, og dengang fik jeg det virkelig dårligt," siger hun.

Det er kun et fåtal af de mennesker, der opsøger alternative behandlingsformer, som samtidig vender det etablerede sundhedssystem ryggen. Langt de fleste gør som Birgit Kristensen og bruger det alternative som et supplement til de offentlige sundhedstilbud. Blandt andet fordi lægevidenskaben endnu ikke har svar på, hvordan man helbreder og smertelindrer en række kroniske og alvorlige sygdomme. Men også fordi vi i almindelighed stiller større krav til de ydelser, sundhedssektoren skal kunne levere, fortæller sociolog ved Københavns Universitet Inge Kryger Pedersen.
"Læger i det etablerede sundhedssystem har en tendens til at fokusere mere på sygdommen end på patienten. Men folk har brug for en helhedsforståelse, og den finder de mere af i det alternative, fordi behandlerne her har bedre tid og spørger mere ind til de ting, der ligger uden om selve det symptom, patienter kommer med," siger hun.

Birgit Kristensen gør dog klart, at hun ikke ligger på briksen på Frederikssundsvej uden lægernes velsignelse.
"Jeg spurgte lægerne og sygeplejerskerne på Rigshospitalet til råds, inden jeg gik i gang, og de syntes allesammen, at det var en god idé," fortæller Birgit Kristensen. Marianne Rosenqvist supplerer:
"Da jeg startede min klinik i 1995, turde folk ikke fortælle deres egen læge, at de gik til akupunktur eller zoneterapi. De var bange for at blive hånet. Sådan er det heldigvis ikke i dag, selv om man af og til stadig hører nogle af de samme historier," siger hun.

Slut med berøringsangst

De argeste kritikere af alternativ behandling er nemlig ved at komme i mindretal i det etablerede sundhedssystem. Helle Johannessen er antropolog og lektor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet og har igennem mange år forsket i alternativ behandling. Ifølge hende er lægernes holdning langsomt ved at bløde op over for en række former for alternativ behandling:

"Man griner ikke så meget, som man har gjort," siger Helle Johannessen: "For eksempel har jeg flere gange de senere år været inviteret til at holde foredrag om alternativ behandling på speciallægeuddannelser eller til staff meetings på hospitaler. Det er noget nyt," siger Helle Johannessen.

Også i lægeforeningen begynder berøringsangsten over for det alternative at tage af. Foreningen vedtog sidste år et politikpapir, der opfordrer læger til at være mere imødekommende over for patienter, der ønsker at tale om alternativ behandling.
Lægen bør møde patienten med et åbent sind, både når fru Jensen kommer forbi med sine krystaller, og når hr. Jørgensen har taget hajbrusk med. Også selv om der mangler videnskabelige beviser for at det skulle virke, forklarer næstformand i lægeforeningen Hans Buhl:
"Hvis man ikke er åben og villig til at snakke med patienterne om, hvad de tager, så fortæller de det slet ikke, og det kan i nogle tilfælde være farligt," siger Hans Buhl med henvisning til en række tilfælde, hvor naturmedicin har ophævet virkningen af den traditionelle medicin, som patienterne havde fået på recept.
- Men hvordan kan I som lægeforening opfordre jeres medlemmer til at være åbne over for noget, der ikke er dokumentation for?
"Med åben mener vi, at de skal være indstillet på, at det er noget patienterne kan efterspørge, og derfor skal være rede til at tale om. Det er ikke det samme, som at man skal anbefale det. Jeg mener, at hvis en læge anbefaler alternativ behandling, som man ikke har en gnist af dokumentation for virker, så er det i strid med lægeloven."
- Så der er grænser for, hvor åben man skal være?
"Man skal være åben over for virkeligheden, men virkeligheden er også, at der ikke er dokumentation for meget af det, der florerer på markedet," siger Hans Buhl.
Ifølge Helle Johannessen er det største problem som regel, at de praktiserende læger ikke ved nok om de behandlinger, som patienterne taler om, og derfor ikke er i stand til at vejlede og rådgive på et kvalificeret grundlag.
"Lægerne oplever et stigende pres fra patienter, som gerne vil snakke med dem om det alternative. De har hørt om et eller andet behandlingstilbud eller præparat og vil gerne have lægens vurdering af det. Men lægerne føler sig sjældent klædt på til at kunne tage den diskussion med patienten," siger Helle Johannessen.
Netop derfor er man på Syddansk Universitet nu ved at planlægge et valgfag for medicinstuderende, der skal orientere bredt om forskellige former for alternativ behandling. Faget vil efter planen være tilgængeligt allerede i 2007 og forme sig som et kursusforløb over et modul.
"Formålet er at klæde de kommende læger på til de konfrontationer, de vil få med patienterne, når de kommer ud i den virkelige verden. Så de rent faktisk ved noget om, hvilke forskellige typer af alternative behandlinger, som er på markedet, hvordan de fungerer, og hvad effekten af dem er," siger Helle Johannessen.
Også på Københavns Universitet kæmper medicinstuderende under navnet Gruppen for Integreret Medicin (GIM) for at få undervisning om alternativ behandling. Det er der ikke noget af nu, fortæller gruppens formand Nicolai Damgaard-Mørch.
"Der kommer kun nogle sure bemærkninger ud af sidebenene fra nogle af forelæserne uden at vi får noget modspil til det - og det synes vi simpelthen ikke er videnskabeligt forsvarligt," siger Damgaard-Mørch.
På det medicinske studenterrådsmøde forrige torsdag blev det enstemmigt vedtaget, at studenterrådet officielt skal arbejde for at få undervisning i alternative behandlingsmetoder.

Lavstatus

Hvis lægerne skal kunne rådgive bedre, er det imidlertid ikke nok med undervisning for medicinstuderende. Der skal samtidig genereres mere viden i form af forskning, og det er der heller ikke for meget af, mener Helle Johannessen fra Syddansk Universitet.
"Området har stadig lavstatus i Danmark. Det er meget svært at få yngre læger til at lave forskning inde for det her felt, for et forskningsprojekt i alternativ behandling er ikke lige det, der åbner dørene til spændende karrieremuligheder i fremtiden," siger Helle Johannesen.
Der bruges årligt 575 kroner pr. patient til forskning i etablerede behandlingsformer, men kun 1,13 kroner pr. patient til forskning i alternativ behandling. Det er en skæv fordeling, mener mange, men ifølge formand for Videnscenter for Alternativ Behandling, Dr. med. professor Jens Christian Djurhuus er der en naturlig forklaring:
"Hvis der var en pæn pengestrøm til sundhedsforskning i det hele taget så ville der også en pæn strøm til forskning i alternativ behandling. Men når der nu slet ikke er nogen strøm, men bare nogle dråber, så vil de dråber blive anvendt på det absolut mest vitale for dansk sundhedsvidenskabelig forskning - og det er det, der sker," siger han.
Ikke desto mindre er Danmark så småt ved at bevæge sig ind på det kontroversielle terræn. Gennem en ekstraordinær særbevilling på 10 mio. kroner har Folketinget nemlig skabt mulighed for, at også danske forskere kan begynde at besvare nogle af de mange spørgsmål, som alternativ behandling rejser.

Den psykologiske faktor

Sociolog ved Københavns Universitet Inge Kryger Pedersen er projektleder på et af de tværvidenskabelige forskningsprojekter, som er oprettet med de ny penge. Hendes hold skal blandt andet undersøge oplevelser og virkninger ved en række alternative behandlingsformer. Undersøgelsens resultater er endnu ikke klar, men som sociolog har Inge Kryger Pedersen alligevel en række bud på, hvorfor flere og flere benytter sig af alternative behandlingsmetoder.
For det første er patienter langt mere forbrugerorienterede i dag end tidligere, mener hun. Mange er meget velinformerede og ikke bange for at udfordre eller betvivle lægevidenskabelige sandheder. Dertil kommer, at befolkningen generelt er blevet mere opmærksom på, at der kan være flere årsager til den samme sygdom:
"Hvis man for eksempel får brystkræft, så ved man godt, at det både kan skyldes noget arveligt, noget miljømæssigt og noget livsstilsbetinget. Og hvis der er forskellige grunde, så er der måske også en vis ræson i at bruge forskellige behandlingsmetoder," siger Inge Kryger Pedersen.
Endelig er der den psykologiske faktor: "For nogle kan det alternative fungere som en form for selvrealisering. Man går så at sige lidt på opdagelse i det alternative og prøver nogle grænser af i forhold til at forme sig selv, sin krop og sin bevidsthed. For andre vokser idéen om det alternative frem i forbindelse med et alvorligt sygdomsforløb, hvor fornemmelsen af at have gjort alt og prøvet alt kan være psykologisk meget vigtig," siger Inge Kryger Pedersen.

Ikke nok på hylderne

Det sidste kan Erik Rasmussen, stifter af Huset Mandag Morgen, tale med om. For knap otte år siden opdagede han en stor knude på halsen under sin morgenbarbering. Få dage efter fik han konstateret kræft i fjerde stadium. Meddelelsen kastede ham ud i en række forsøg med forskellige former for alternativ behandling, heriblandt massage, kosttilskud, akupunktur og healing.
"Når du er dødssyg, kan du ikke tillade sig den luksus kun at vælge det, som har en beviselig effekt. For hvis du kun har en overlevelsesprocent på 20 procent, som jeg havde, hvem skal så skaffe de 80?," spørger Erik Rasmussen.
Hans eget svar er, at det skal patienten selv, for navnlig i den første fase af et alvorligt sygdomsforløb er der ikke tilstrækkeligt med tilbud fra det offentlige sygehusvæsen, mener han.
"Så hvis nogle læger ikke kan forstå, hvorfor man supplerer med komplementære behandlinger, så kan man kun stille modspørgsmålet: 'Hvem sendte os derhen?' Svaret er, at det gjorde de selv. For på det tidspunkt, hvor vi havde brug for at opbygge os selv psykisk og fysisk, var der ikke noget på deres hylder," siger Erik Rasmussen.
Tilbage i kælderlokalet på Frederikssundsvej er Marianne Rosenqvist ved at lægge sidste hånd på endnu en klient. Det er Ina Olsen, hun er 69 år gammel og har igennem de sidste to år modtaget behandling med zoneterapi og akupunktur mod smerter i knæet. Efter en cykelulykke for nogle år siden gennemgik hun flere operationer og endte til sidst med at få et helt nyt knæ.
Hun har stadig smerter, men behandlingerne hos Marianne Rosenqvist gør, at hun næsten ikke behøver at tage smertestillende medicin længere, fortæller hun. Og det er et stort plus, mener Ina, som ikke er meget for at fylde unaturlige stoffer i sin krop:
"Hvad der gavner det ene, skader det andet," som hun siger.
Desuden kan pillerne ikke give hende den velvære, hun også får ud af et besøg hos Marianne Rosenqvist hver 6. uge.
"Jeg kan altid mærke det dagen efter at jeg har været hos Marianne. Humøret stiger et par grader og jeg har det godt med mig selv," siger Ina Olsen, som fortæller, at de fleste i hendes omgangskreds har fuld forståelse for at hun benytter sig af alternativ behandling, selv om der stadig er enkelte skeptikere i blandt. Ikke mindst hendes egen søn og svigersøn:
"De tror ikke på sådan noget - slet ikke. 'Du havde nok haft det godt alligevel', siger de. Men så siger jeg: 'Nej, det havde jeg ikke'. Og det er jo, fordi jeg tror på det," siger Ina og gør klar til at rejse sig fra briksen, da hun pludselig får øje på noget.
"Hov, du har glemt en nål!," udbryder hun og peger ned på indersiden af sit eget lår.
Marianne: "Skulle du ikke have den med hjem?"
Ina: "Nej, det skal jeg i hvert fald ikke."
Marianne: "Jeg driller bare."
Ina: "Det ved jeg godt."
rbs@information.dk

Alternativ behandling

* Den typiske bruger af alternativ behandling er en kvinde mellem 30 og 66 år, der har 13-14 års skolegang
--
* 30 pct. af kvinderne mod 14 pct. af mændene søger alternativ behandling for at tage aktiv del i deres egen helbredelse
--
* 9,5 pct. af alle danskere gik i 2003 til en massør. Herefter følger zoneterapi med 7,6 pct., mens akupunktørerne fik besøg af 5,1 pct. af alle danskere
--
Andre former for alternativ behandling, som danskerne brugte i 2003 var: healing/clairvoyance (3,1 pct.), kranio-sakral terapi (1,3 pct.), homøopati (1,1 pct.), ernæringsterapi (1,0 pct.), kinesiologi (0,9 pct.), Bachs blomsterterapi (0,6 pct.), visualisering (0,6 pct.)
--
* 39 pct. bruger alternativ behandling til milde lidelser. 22 pct. bruger det til at forebygge sygdom eller til øget velvære. 15 pct. til behandling af alvorlige sygdomme. 15 pct. til lindring af kronisk lidelse

Kilder: Sammenslutningen af Alternative Behandlere i Danmark, Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling, ViFAB, samt Statens Institut for Folkesundhed